|
Hvad er rustfrit stål?
-
Traditionel armering er fremstillet af "sort stål", dvs. lavt legerede kulstofstål, med et kulstofindhold på ca. 0,2% som er det væsentligste legeringselement.
-
Ved tillegering af elementer som krom, nikkel og molybdæn opnås betydelige forbedringer af stålets korrosionsbestandighed.
Ifølge DS/EN 10088-1 kan stål betegnes som rustfrit når det indeholder mindst 10,5% krom og højst 1,2% kulstof.
Rustfrie legeringer der anvendes til bl.a armering har oftest et højere kromindhold samt tillegering af nikkel og evt. molybdæn for yderligere at øge korrosionsbestandigheden.
En stor mængde stål kan med rette betegnes som rustfrie pga. kromindholdet, men der er meget stor forskel på korrosionsbestandigheden afhængigt af den specifikke legerings sammensætning.
Der er desuden stor forskel på de rustfrie legeringers mekaniske egenskaber, hvilket primært afhænger af legeringernes mikrostruktur.
-
Rustfrit stål inddeles i fire hovedgrupper afhængigt af stålenes mikrostruktur:
-
Martensitisk og Ferritisk:
Martensitisk og ferritiske rustfrie stål anvendes ikke til armering pga. forholdsmæssig lav korrosionsmodstand og risiko for sprøde brud.
-
Austenitisk:
Austenitiske rustfrie stål kombinerer god korrosionsbestandighed med høj styrke og fremragende formbarhed.
Dette har gjort dem populære til mange anvendelsesområder, heriblandt som armering i betonkonstruktion.
-
Duplex (Austenitisk-Ferritisk):
Duplex-legeringerne kombinerer de bedste egenskaber fra de austenitiske og de ferritiske stål. Dette betyder at duplex-legeringerne har endnu bedre korrosionsbestandighed og styrke end de austenitiske stål, samtidig med at de har en god svejsbarhed og formbarhed.
Forarbejdningen af duplex-stålene er dog mere krævende.
|
|
|
|
|
|
|
|